Hvad er en Aquaskole?

Aquaskolen arrangeres af Silkeborg Svømmeklub og afholdes på Silkeborg Højskole i uge 27 og 32. I påsken afholdes Aquaskolen på Svømmecenter nordvest.

På Aquaskolen får børnene gode ferieminder med vand og leg i samvær med andre. I ugen vil instruktørene give plads til alt det, som undervisningen i den ordinære sæson ikke rummer. Det betyder ekstraordinære oplevelser, fokus på at lære sig selv og andre at kende gennem sjove udfordringer og leg. Aquaskolen forbedrer børnenes færdigheder i vand, men går ikke efter at gøre dem til supersvømmere – til gengæld er der fokus på glæde, vandplaskeri og hygge.

Prisen inkluderer goodiebag med t-shirt, drikkedunk og svømmebriller.

Aquaskole er fra 08.30/09.00 til 15.00, det er dog muligt at tilkøbe pasning mellem  08-09 og 15-16 alt efter valg af Aquaskole.

ses vi?

Aquaskolerne er normalt udsolgte inden start, så tøv ikke for længe med din tilmelding.